Det var ikke markerne. Ikke glemme floderne i ørerne. Blå.Blå. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.