Jeg kyssede en vinters nattemørke. Dagene. Ugerne. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.