Jeg fandt en linje et sted under min reol. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Ikke var nice i provinsen. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Hvis jeg ville have dit blik. Du må ikke forsvinde. Glemmes? Nætterne. Ugerne.