Når jeg faldt i søvn, lå der altid en fælde tilbage fra dagen.

Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Det er wack! Lyset afventer afgang.

Kullet. Et udadvendt rum, et favnende rum. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.