I bussen fulgte en samtale fraværet op. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.