Giver det mening?

Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Sådan er det. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Jeg tror, du havde glemt den der.

Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.