Du i mit vindue, i min vindueskarm. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter. Det flød ud af mig, nye sætninger, gamle sætninger, og nu: igen. Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys.

Mine linjer kommer igen. Jeg var nøgen i de dage. I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Vi har øjne.