Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Under den blå, blå himmel.

millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene.