Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Ensomheden i linjernes fald. Fuglene hænger bag himlens flommefede cardigan. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne. Det er noget med steder, som siver fra kodningen og fryser: alting stivnet. Du, du venter en sweet sol. Du tabte en kærlighedserklæring på vej til et nyt liv.