Jeg tegnede din hud på alting.

Udsigten var håbfuld. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Bagefter udfyldte jeg stilheden med dine ord, der nu var mine. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.