Dine diamanter lyser i min mund.

Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Jeg, ikke dig. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket.