Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille.

Jeg drak det tørre. Du siger noget om solen. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. I natten, i søvn. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.