Jeg spiste det tørre knækbrød og sesamfrøene. Fuglene hang på den blå, blå himmel. Afsavn. Udsagn. Var jeg? Nætterne. Ugerne.

Sandet. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten.