Jeg har skrevet et kort til dig. Jeg var nøgen i de dage. Du må ikke forsvinde.

Træerne. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.