Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv.

I det mørkeste, søvnen bag dagen. Og tænkte kun på den gennemgribende stilhed, kedsomheden i den første linje. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Trak jeg de yderste bjerge? Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Sammenhængene i dine læber, dine øjne og det sprøde landskab, at række helt derud.