Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Der hang figner henover udsigten. På en rude. Sætningerne er et hav. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid.