I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Og vi vågnede. Mørket fulgte mig blødt, og jeg trak på det sprog, som tøvede ved det yderste landskab.