Hav d 27.09.16 10:55:43 til 10:56:29

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen.

Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *