Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Oplæsning for intetheden.

Glashænder. Og tænkte kun på den gennemgribende stilhed, kedsomheden i den første linje. Tilbage i fortiden, hvad skulle vi tilbage i fortiden?