Og dén svimlende sindssyge, pop-up-love-story. Altid er det dette langsomme blik. For hvert lag af betydning i stenene. Farvede ordene milde.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Det dybeste af alt er huden? Intet glemmes. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere.