Vi er det sarte, de stille. Dine øjne.

Det handler om. Var dine drømme imellem læber? Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Derinde bag skoven. Og dén himmel; det var en sindssyg dag.