I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Oplæsning for intetheden. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Var det skovene du kom fra? Lyset afventer afgang. Du siger noget om solen. Det handler om overfladen. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Kan skriften være genert? Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.