Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter.

Af alt det lysende, reflekterende, matte. De bløde bakker udenfor byen.

Vi taler om andre betingelser for nærvær. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Enkelte stener, mens de prøver at fange en sløv støvet router. Der var noget som åbnede sig. Som nu.