I bussen skrev jeg en sms til dig.

Farverne. At tale var blevet uoverskueligt. På et stort stykke hvidt papir.

Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Jeg forsvinder ikke. Jeg skrev i en stråle af sol. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne.