Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Dine diamanter lyser i min mund.

Træerne. Du siger noget.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.