Jeg sejlede henover havet, henover himlen.

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Ikke var muligt at komme derind.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Træerne. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.