Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Du må ikke forsvinde. Mørket fulgte mig blødt, og jeg trak på det sprog, som tøvede ved det yderste landskab. Et sted derinde er der et lille funklende grønt. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.

Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene.