Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Sad jeg alene? Under den blå, blå himmel. Oplæsning for intetheden. Bøgerne tegnede deres egen retning.

Over murbrokkerne. Og vi vågnede. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant