Sådan svarede du. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Det er bare. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

Grå. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.