Samtale d. 6.07.12 17.34.31 til 17.36.14

Søge ly. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Bøgerne varslede en kommende tid. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Provinsen og gågadens sange. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. At sværme i den flydende luft som en klingende sætning som klynger en krop ud af sig selv og synes nøgen. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.

Skriv et svar