Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Jeg skriver dagen igang, stille. Ikke var muligt at komme derind. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.