I den første nat så jeg kun det matte mørke. Gennem hullet i muren. Nu skriver jeg igen på det stille. Vigtigste. Om landskabet stejler a white hunter, nearly crazy weiter, weiter fak! Dine kodningen lyser i mit flow i mine nætter.

Mørket kaldte vi bare for mørket.

Jeg skriver på mine fjender, fak dem i hjernen. Landet smuldrer, smuldrer. Jeg gik i den vildeste drone mens himlens funk trak i tøjet til natten tog over.