De yderste kyster, en grøn sten. Der løber ord ud af min hud. Hvad?

Om overfladen. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne. Sådan er det. Farvede et sår i dit første ord.

Er det? Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.