Da jeg vågnede, var jeg sikker: Solens sind. Vi, øjne. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden.