Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Og vi vågnede. Du, du. Sætningerne er et hav. Jeg forsvinder ikke.Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke.

Hvad skulle glemmes? Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.