Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

Og vi faldt i søvn. Fugle flakser i diodenattens klirren. I horisonten lyste dine øjne mod smartphonens lys.