Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Sandøjne. Diamanterne. Lyskrydset. Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir! Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Når jeg faldt i søvn, lå der altid en fælde tilbage fra dagen.