Dette langsomme blik imod stenene. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Bag træerne.

Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Sort. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.