Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Bøgerne varslede en kommende tid. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.