Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. Tågen i skovene i udsigten. Markerne, du? Her er natten allerede et stort show. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket.