Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Som om der var nogen, der ikke kunne glemme de ord, de bevægelser med hånden, sådan. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed.