Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Der hang figner henover udsigten.

Lyset i ørknen i udsigten. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.