Jeg kyssede en vinters nattemørke. Så trak dagen langsomt på øjne. Vi, vi. Jeg, ikke dig. Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken.

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.