Idealet, sagde den gamle hund, er en mumlende idiot ved daggry.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Derinde bag bjergene. Et brev. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Den sindssyge himmel. Mørket kaldte vi bare for mørket. Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Jeg har skrevet et kort til dig. Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest.