Sætningen løb videre igennem kæben. Tilbage i fortiden, hvad skulle vi tilbage i fortiden? Odense, Esbjerg, Roskilde. Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde.

Du skrev ikke længere. Ilden. Der var noget som åbnede sig. At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.