Jeg skriver dagen igang, stille. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Blæste det virkeligt?

Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.