Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen.