Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv. Du foldede dig ind i mine ord. Stationsbygningen, samtalerne derinde.

Tvivlen, at stå på kanten af bjergene og betyde stilhed. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Lyskrydset. Afsavn. Udsagn.

I den periode: udsigten, stilheden.