Dine diamanter lyser. Hvilken nat fulgte efter natten? Asfalt. Ubeslutsomhed. I billederne så jeg fjender og fugle og blanke papirer og regn. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme? Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow! Der lå figner på jorden. Ordene, små toppe af skum. Ikke var muligt at komme derind.