Du siger noget om solen. Sætningerne er et hav. Som at læse glemte aviser. Vidste du det? Nordlysets sitren i din stemme. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.

Og dén himmel; det var en sindssyg dag.